Ferielejligheder

Når du booker en GUESTapart ferielejlighed i Aarhus, er det som at booke et hjem væk hjemmefra. Du får eget køkken med alt det nødvendige udstyr, du skal bruge for at tilberede dagens måltider, såsom service og køkkengrej, og derudover selvfølgelig også køleskab og fryser, ovn, opvaskemaskine med videre. I forlængelse af køkkenet får du et opholdsrum med spiseplads, hvor der kan hygges over eksempelvis et spil, et stort badeværelse samt soveafdeling med dobbeltseng. Det er altså som at træde ind i en personlig lejlighed, hvor der er tænkt over indretning og faciliteterne.

Udover de praktiske faciliteter er ferielejlighederne hyggeligt indrettede og hver lejlighed har sine unikke detaljer. Der er eksempelvis forskellige keramik skulpturer, forskelligt læsestof, originale kunstværker på væggene og farveringe tæpper flere steder i lejlighederne. Der hænger levende planter fra loftet og ligeledes står der planter i smukke krukker, foruden de snedkerlavede borde og komfortable stole. De små detaljer og særpræg er med til at give hver lejlighed personlighed – præcis som i almindelige hjem. Det er derfor nemt at føle sig hjemme i vores ferielejligheder, som ligger centralt i Skejby.

Forskellige typer ferielejligheder

Når du vælger ferielejligheder i Aarhus, har du forskellige valgmuligheder. Lejlighederne breder sig fra 30 – 48 kvm, og nogle endda over to etager, og med plads til 2 – 6 personer. Lejlighedstyperne går fra et small standard værelse på 30 kvm. til et large værelse på 42 kvm eller et double-up lejlighed i to etager på samlet 48 kvm.

I nogle lejligheder er der hyggelige nicher, hvor du kan sidde og nyde en kop kaffe, og som også kan laves om til en opredning, eller bruges som sofahjørne. Mange lejligheder har ligeledes altan, hvor solen kan nydes, mens du betragter livet omkring hotellet. Der er naturligvis gratis Wi-Fi, ligesom der er B&O BeoVision og radio i alle ferielejlighederne.

Pris for en ferielejlighed

Prismæssigt kan du booke et ophold til priser fra 995 kr. Priserne afhænger af hvilken dag du booker, den generelle forespørgsel på overnatning i området og naturligvis hvilken type lejlighed, du ønsker.

Mere end bare et hotel

Når du søger efter ferielejligheder i Aarhus er Hotel GUESTapart det oplagte valg. Vi tilbyder gratis morgenbuffet med hjemmelavede økologiske morgenmadsretter, servicering i Loungen alle dage til kl. 23.00, gratis adgang til vores fitness tilbyder dig spændende holdtræning, de nyeste maskiner og ikke mindste sauna- og relax område. Hotellet befinder sig blot 100 meter fra letbanen og Det nye universitetshospital og blot 5 km. fra Aarhus centrum.

Ferie tæt på Aarhus C

Aarhus er en spændende by med et rigt kulturliv. I Aarhus centrum er det især livet omkring Åen, der tiltrækker folk. Her kan du sidde langs vandet og nyde caféernes velsmagende tilbud, og der er ligeledes store muligheder for at shoppe både unika og highstreet varer i byens gågader.

Du kan ligeledes gå på opdagelse på mange spændende (kunst)museer som eksempelvis Aros, der hvert år tiltrækker et stort antal besøgende.