Nyd en dejlig miniferie i Aarhus på Hotel GUESTapart. Her får du hyggelige omgivelser, der skaber de bedste forudsætninger for et dejligt ophold i Danmarks næststørste by. På Hotel GUESTapart bor I i rummelige lejligheder på minimum 30 kvm. Her kan I koble af i en lækker dobbeltseng, mens I streamer jeres yndlingsserie på det store B&O tv eller læser i lejlighedens inspirerende bøger. I kan også tilberede en omgang snacks eller et nærende måltid i lejlighedens veludstyrede køkken.
Er I flere personer afsted, kan I enten vælge at leje hver sin lejlighed, eller samles i én stor lejlighed. Vi har også lejligheder med connecting doors – det vil sige lejligheder, hvor der kan åbnes ind til nabolejligheden, så I nemt går fra den ene til den anden, uden at skulle udenfor. Når I igen har brug for privatliv kan I blot lukke jeres dør, og så er lejlighederne adskilte igen.
Eksklusive faciliteter til rådighed under miniferien
Når I bor på GUESTapart, kan I frit bruge vores særlige og hyggelige loungeområde – hotellets oase. Her hænger der store som små planter ned fra loftet, som danner små miljøer. Slæng jer i de store lænestole, grib en bog fra reolen eller bestil en forfriskning i caféen, som ligger i forbindelse med loungeområdet. Retterne er hovedsageligt lavet af lokale råvarer og økologi er en selvfølge. Har I lyst, kan I også tage en omgang træning i vores fitnessafdeling. Saunaen er åbent hele dagen, og bliver det for hedt, kan I kick-starte kroppen under vores koldskyl.
Har I søgt efter miniferie i Aarhus for at opleve storbyens larmende liv, kører letbanen små 100 meter fra Hotel GUESTaparts hovedindgang, og efter blot 15 minutters kørsel kan I stå af midt i Aarhus pulserende bymidte. Aarhus er rig på kultur, uanset om du er kunst- eller historieinteresseret, om du er en foodie, der skal drible mellem byens forskellige spisesteder, eller om suset skal mærkes i Tivoli Friheden. Aarhus har det hele, og vi garanterer at en miniferie i Aarhus blot vil give dig lyst til et længere gensyn med Aarhus.