Weekendophold Aarhus – nyd en skøn weekend på Hotel GUESTapart. Vi byder dig velkommen på vores unikke hotel i Skejby lidt uden for storbyens travlhed. Her kommer I væk fra byens larm og kan nyde hinandens selskab i afslappede men også eksklusive omgivelser – de perfekte rammer for et romantisk weekendophold i Aarhus.
Weekendophold på GUESTapart
I checker selv ind i jeres valgte lejlighed, hvori der er eget køkken med fuldt udstyr, et stort og rummeligt badeværelse med lækre sæbeprodukter og et separat soveværelse med dobbeltseng samt et stort B&O BeoVision. Vi har sørget for hyggen med hængende planter, farvestrålende tæpper og behagelige bløde pyntepuder. På væggene hænger fine unikke værker fra danske kunstnere og på hylderne står håndlavede skulpturer og inspirerende læsestof. Vil I have fyldt lidt lækkert i køleskabet, inden I ankommer, kan dette aftales på forhånd. Vi har mange forskellige typer lejligheder, og til et romantisk weekendophold anbefaler vi en ”luksus” lejlighed, hvor I får både altan og en hyggelig siddeniche, som giver ekstra hygge til lejligheden. Se vores forskellige lejlighedstyper her.
Når I har installeret jer i jeres lejlighed, kan I nyde en lækker middag i vores bæredygtige og økologiske café, hvor der serveres retter for enhver smag og hvor ”skattekortet” byder på spændende vine og cocktails. I loungeområdet kan I hænge ud og slappe af hele dagen. Læs mere om vores møde- og konferencelokaler samt vores konferencelokaler i Jylland. Se også vores konferencefaciliteter og konferencemad.
Skal der mere action til, får I med i opholdet gratis adgang til vores fitnessafdeling, hvor der også er infrarød sauna og saunagus. Altså er der meget at nyde, når du booker et hotelophold hos os.
Oplev Aarhus
Hvis I får brug for at opleve Aarhus pulserende byliv, kører letbanen et stenkast fra hotellet, og i løbet af blot 15 minutter, kan I stå ved hovedbanegården midt i Aarhus. Vi har lavet en guide på hjemmesiden til, hvad vi synes, I skal opleve i Aarhus, men der er også rig mulighed for selv at gå på opdagelse. Aarhus er rig på kulturelle seværdigheder og smuk arkitektur – gå eksempelvis en tur på Godsbanen hvor der altid er liv og glade dage, eller på inspirationstur på ARoS kunstmuseum. Der er mange gode spisesteder, uanset om du er til lækker take-away eller en kulinarisk oplevelse på én af byens mange tapas-restauranter. La Cabra er Aarhus nok bedste kaffested, hvor du kan nyde en udsøgt kop mokka og nyde hjemmebagt bagværk til, mens du tager en pause fra shopping eller sightseeing i Danmarks næststørste by. Se vores guide til seværdigheder og oplevelser i Aarhus.
Vælg GUESTapart til jeres romantiske ophold
Skal jeres romantiske ophold i Aarhus bestå af både afslappede og personlige omgivelser, og samtidig være tæt på Aarhus C, er GUESTapart et oplagt valg. Vi glæder os til at danne ramme for jeres hyggelige weekend, og står altid klar til at hjælpe. Besøg os for mere information om overnatning for pårørende og mødelokaler. Lær mere om vores samfundsmæssige ansvar og samarbejdspartnere. For spørgsmål og yderligere information, kontakt os eller læs vores cookie- og privatlivspolitik.